Akupunktur kan fremme helingsprocessen
Knæsmerter kan skyldes akutte skader, overbelastningsskader eller slidskader. Akutte skader, samt overbelastningsskader, sker som oftest i forbindelse med arbejde og idræt, mens slidgigt er den hyppigste årsag til smerte i knæleddet. Der er også andre former for gigt og følger efter knoglebrud, som kan give smerter og medføre behov for et kunstigt knæled.
Med akupunktur kan vi ved akutte skader fremme helingsprocessen og dermed gøre det muligt at starter genoptræningen tidligere, end hvis patienten ikke havde fået akupunktur. Behandling af knæsmerter med akupunktur er et intensivt forløb, men over kort tid.
Ved slidgigt, og tiden før evt. operation af knæet, kan vi behandle knæsmerter med akupunktur, således at du kan buge dit knæ og spare på den smertestillende medicin. Dette kræver behandling med jævne mellemrum med et interval på 2-3 uger for at holde smerterne i skak.